Niels og Ane Kirstine
Niels Jacobsen 10
Niels Jacobsen er født den 26. februar 1806 i Finderup sogn. Han døbes den 6. april i Finderup kirke som søn af Jacob Nielsen Tougaard (ane 20) og hustru Ellen Jacobsen (ane 21).
Frembæres af Johanne Jacobsen fra Rind. Faddere: Jens Hansen, Søren og Niels Bach, Christian Jacobsen, Jens Christensen, Niels Bachs hustru, Christian Jacobsens hustru, alle af Finderup.
Han konfirmeres i Finderup kirke i 1823. Dom angående Kundskab og Opførsel: ”Ret godt oplyst” og ”Ligeså af opførsel”.
Den 6. oktober 1844 flytter Niels til Almind fra Finderup, hvor han har arbejdet på Fallitsgård (Falle Skovhus eller Fallesgårde) og den 22. november gifter han sig med
Ane Kirstine Andersen 11
Ane Kirstine er født den 30. april 1825 i Resen sogn ved Struer (Skodborg herred, Ringkøbing amt). Sognet ligger ud til Limfjorden og er i dag en del af Viborg stift.
Hun er hjemmedøbt samme dag, og dåben er konfirmeret i Resen kirke den 23. maj. Forældrene er ”En kræmmer fra Holsten, navnlig Jens og ugift fruentimmer Karen Christiansdatter (ane 23) i Vester Toftum Huse”.
I kirkebogen skrives: ”til barnefader udlagdes i overværelse af gårdmand Jens Pedersen Veiborg i Øster Toftum og indsidder Jens Bredahl Knudsen i Store Lund hans hustru Christiane Christiansdatter – bekendtgjort – kræmmer Jens fra Holsten”.
Faddernes navne, stand og opholdssted: Gårdmand Jens Pedersen Veisborgs hustru Karen Jens Datter i Øster Toftum, Indsidder Jens Knudsen Bredahls hustru Christiane Christiansdatter, Boelsmand Mads Jensen Riis, Indsidder Jens Knudsen Bredahl i Store Lund og Ungkarl Knud Jessen Bruunsgaard.
|
Resen kirke. Fra Valdemartiden og ombygget i 1700-tallet.
Hendes mor bliver gift med husmand Anders Madsen og Ane Kirstine står herefter som hans datter I 1830 flytter familien til Finderup, hvor Anders Madsen bliver gårdmand. Senere bliver han også skolepatron.
|
Efter vielsen i 1844 bor Niels og Ane hos hendes forældre, som efter 1840 er flyttet til en gård i Vranum, Almind sogn.
I 1850 har de overtaget gården (matr. 5a i Vranum – se kort nedenunder) og bor der med deres børn
- Jacob Nielsen, født den 30. november 1845 og død 4. juli 1927. Skifter den 8. august 1905 navn til Jacob Nielsen Tovgård. Gift med Ane Margrethe Andersen. De får børnene Niels Christian, Ane Kirstine og Johanne Jakobine. Niels og Johanne bor på gården mindst til 1930.
- Anders Nielsen, født den 6. juni 1847.
- Ellen Katrine Nielsen (ane 5), født den 23. juli 1849.
- Jens Nielsen, født den 6. juli 1851. Skifter navn den 22. juni 1905 til Jens Nielsen Tou
|
Den 12. juni 1854 dør Ane Kirstine 30 år gammel. Hun begraves den 15. juni fra Almind kirke. Børnene er da 9, 7, 5 og 2 år.
I 1855 bor Ane Kirstine Frederiksen på gården som husholderske og samme år den 27. november bliver hun gift med Niels. Hun er da 31 år gammel.
Endvidere bor den nye Ane Kirstines datter Marie Katrine på 11 år (i 1855) som tjenestepige på gården (foruden en tjenestedreng på 17 år).
Sammen får de børnene
- Ane Kirstine Nielsen, født den 23. september 1855 som uægte barn, idet forældrene ikke var gift endnu.
- Ane Cathrine, født den 14. januar 1857
- Frederik Nielsen, født den 7. juli 1858.
- Niels Nielsen, født den 20. januar 1860
Ane Kirstine Frederiksen dør den 17. juli 1865 og begraves den 23. juli fra Almind kirke. Hun blev 41 år. Hendes børn med Niels er på dette tidspunkt 10, 8 og 7 år.
Niels Jacobsen dør 81 år gammel den 19. december 1887 og begraves den 27. december fra Almind kirke. Han boede som aftægtsmand på gården hos sin ældste søn Jacob. På det tidspunkt bor der af Jacobs søskende kun Ane Kathrine på gården.
Vranum By, matr. Nr. 5a, Vranumvej 5 – tæt på Hald sø.