Christen og Karen Margrethe
5. generation – tipoldeforældre – Antons linie
Christen Andersen 8
Er født den 21. februar 1808 i Dollerup. Forældrene er Anders Andersen (ane 16) og hustru Karen Christensdatter (ane 17) i Fallitz gårde, blev båren af Niels Christens hustru Marie Christensdatter – resten ulæseligt.
Det vides ikke, hvor han bliver konfirmeret eller bor før han gifter sig med
Karen Margrethe Mariane Waldemarsen 9
I kirkebogen for Vium står der i 1812:
”Den 25. September fødte Snedker Wolmer Boyesen og hustru Ane Andersdatter i Vium en Datter som samme Dag ved hjemmedåb blev kaldt Karen Margrethe Mariane”
Forældrene er altså Waldemar Boyesen (ane 18) og Ane Andersdatter (ane 19).
|
|
|
Hun bliver konfirmeret i 1827 fra Vium sogn i Almind kirke (på det tidspunkt var de to sogne fælles om kirken). Hun er 14½ år gammel og får karakteren God. Og som altid er det kontrolleret at hun er vaccineret.
I 1834 ved folketællingen er hun 23 år, ugift og tjenestepige på en gård i Almind, Tostrup (en bebyggelse 2 km fra Almind).
I Almind kirke vies den 28. november 1837 ungkarl Christian Andersen af Almind med pigen Karen Margrethe Mariane Waldemarsdatter. De står som 30 og 25 år gamle. Forloverne er Waldemar Boie Waldemarsen og Knud Christensen, begge af Almind. Efter foregående lysning.
Ved folketællingen i 1840 har de endnu ikke fået børn, men på gården bor der foruden dem en tjenestepige på 12 år, en aftægtskone på 43 år med 2 børn samt en enkemand og almisselem på 80 år.
Karen må have været gravid, for 5 år senere ved folketællingen i 1845 har de 2 børn, Anders Christensen på 5 år og Valdemar på 3 år. Desuden bor der en aftægtsmand på 64 år med kone og en datter på 14 år.
Det må være på omtrent dette tidspunkt at Anders køber en gård af Peter Brødløs’ enke som beskrevet i nedenstående klip fra en bog.
Om matrikel 11 og 11a
Gården har fået matr. Nr. 11a., medens Brødløsenkens resterende lille lod fortsat har nr. 11.
Christen og Karen Margrethe får børnene
- Anders, født den 22 februar 1840 (ane 4)
- Waldemar, født den 25. september 1842. I 1870 er han møllersvend på Dollerup Mølle, som både er en mølle og et spinderi med mange ansatte. I 1880 er han inderste, dagleier og jord-arbeider ved landbruget. Han er gift med Ane og har børnene Karen Marie, Karen Margrethe og Anders. De bor i ”a huus” i Dollerup.
- Jens Peter, født den 12. september 1850. Ved folketællingen i 1880 er han gift med sin kusine Ane Marie Valdemarsen, født den 16. marts 1848 i Almind af Valdemar Boie Valdemarsen og Ellen Marie Andersdatter. Jens Peter og Ane Marie har en datter Ællen (!) Marie Kristensen. Jens Peter er husmand
- Ane Marie, født den 15. juli 1856. Som 13-årig i 1870 bor hun som tjenestepige med sin mor hos sin ældste bror Anders på gården. I 1880 er hun gift med landmand Christen Jespersen og har tvillingerne Jesper Peter og Christen. De bor i et hus på torpet fra præstegården i Vium.
I 1850 bor de to sønner Anders og Valdemar fortsat hjemme 10 og 7 år gamle.
I 1855 bor de fortsat på gården, nu også med den nye lillebror Jens Peter på 5 år.
I 1860 bor børnene Anders og Jens Peter hjemme sammen med deres lillesøster Ane Marie.
Christen Andersen dør den 5. marts 1865, medens den ældste søn Anders stadig er i hæren i Fredericia efter den 2. slesvigskes krig. Christen begraves fra Almind kirke den 15. marts. Aftægtsgårdmand og 57½ år gammel.
Karen Margrethe bor på gården hos sønnen og svigerdatteren indtil sin død den 8. december 1899. Hun blev 87 år og begraves den 15. december på Almind kirkegård.
Matr. Nr. 11a i Almind By, 1850-1892, nu Marsvinslundvej 2
Indgår i dag i en større gård sammen med andre matrikelnumre.
Marsvinslundvej 2 i 2013
Hald sø ligger mod vest og Almind landsby ligger 1 km. mod nordøst.